Inden den 15. oktober 2021 skal du omregistrere dit IVS til ApS. Gør du ikke det, så vil IVS´et blive tvangsopløst, og blive lukket ned på et tidspunkt efter april 2021.
Du skal have øje for forskellige ting i forbindelse med omregistreringen. Omregistreringen af et iværksætterselskab (IVS) er faktisk talt udelukkende en teknisk ting. Man skal ændre selskabets registrering hos Erhvervsstyrelsen. Man ændrer selskabets anpartskapital fra det nuværende (mindst kr. 1,-), således at den bliver mindst kr. 40.000,-
I den proces skal man dokumentere kapitalen i selskabet, typisk med en revisorerklæring, dog skal denne være maksimum 4 uger gammel. En anden mulighed er med et revideret regnskab for 2020.
Praktisk set skal du holde en generalforsamling, hvor bestyrelsen formelt beslutter at omregistrere selskabet, hvorefter vedtægterne ændres, blande andet med den ny forhøjede kapital. Derefter skal det hele anmeldes til Erhvervsstyrelsen – dette gøres på portalen www.virk.dk.
Så er selskabet juridisk set omregistreret til et anpartsselskab (ApS).
Selskabets CVR-nummer forbliver dog stadig det samme, da det udelukkende er en omregistrering af det selv samme selskab.
Ydermere skal du huske at ændre en lang række ting, typisk relateret til din kommunikation. Her kan nævnes ting som brevpapir, logo, kontrakter, markedsføringsmateriale. Altså alt materiale, digitalt som tryk, hvor der tidligere stod IVS, som jo fremadrettet skal stå ApS.
Hvornår du omregistrere er op til dig, men du behøver ikke vente til den 15. oktober 2021. Det kan sagtens gøres nu med det samme, men kapitalkravet på kr. 40.000,- skal naturligvis være tilstede.
Prisen for, at få lavet en omregistrering af IVS til APS variere noget. Dog kan man finde tilbud på nettet som typisk ligger på mellem kr. 4.000,- og kr. 10.000,-
Grunden til den relativ stor variation i priser ser vi grundet forskelligartede sager med forskellige grad af kompleksitet.
Slutteligt anbefales altid at tage kontakt til en fagkyndig person, som kan vejlede dig i disse spørgsmål.
Historisk set har minimumskapitalen for etablering af et ApS ændret sig over tid. Kapitalkravet har tidligere ligge på kr. 200.000,- kr. 125.000,- kr. 80.000,- kr. 50.000,- og nu er den landet på kr. 40.000,-
Grunden til at man fra politisk hold vælger at lukker ned for iværksætterselskaber (IVS´er) er, at det har vist sig, at selskabsformen har medført stigende fusk og bedrageri. Dette har været særligt nemt, da selskabet kunne etableres med blot én krone – og stadig var omfattet af reglen for begrænset hæftelse.