Bør Europa gentænke sin digitale infrastruktur?
Vi står på mange måder over for et strategisk spørgsmål, som den nye geopolitiske virkelighed kalder på, at vi forholder os til. I den seneste tid er jeg blevet stillet et spørgsmål, som efter min vurdering er både relevant og principielt vigtigt:
Bør den geopolitiske virkelighed og den multilaterale økonomiske udvikling, vi ser tegne sig, få os til at genoverveje nogle af de valg, vi i Europa og Danmark har truffet i forhold til vores digitale infrastruktur?
Det gælder ikke kun klassisk it-infrastruktur og cloud-løsninger, men i stigende grad også kunstig intelligens og de digitale værktøjer, som kommer til at præge både arbejdsliv, institutioner og hverdagspraksis. Spørgsmålet er derfor ikke længere kun, hvilke løsninger der er mest effektive eller brugervenlige på kort sigt. Det handler også om afhængighed, datasuverænitet, robusthed, regulatorisk kontrol og om, hvorvidt Europa i tilstrækkelig grad råder over egne teknologiske alternativer på områder, som bliver stadig mere kritiske.
Derfor er OpenEuroLLM interessant
Det er i den sammenhæng, at OpenEuroLLM bliver interessant. Ikke nødvendigvis fordi projektet allerede nu udgør den bedste eller mest modne løsning til alle formål, men fordi det peger ind i en større strategisk diskussion: Bør Europa investere mere målrettet i egne åbne og flersprogede AI-modeller som en del af fremtidens digitale infrastruktur?
Set i det lys er vurderingen af OpenEuroLLM ikke blot et spørgsmål om modelkvalitet. Det er også et spørgsmål om teknologisk retning, europæisk handlekraft og den rolle, AI skal spille i en mere usikker geopolitisk og økonomisk virkelighed.
Strategisk stærkt, praktisk endnu ikke modent
Min vurdering er, at OpenEuroLLM på nuværende tidspunkt er mere interessant som strategisk retning end som færdig daglig arbejdsplatform. Set fra et dansk perspektiv er projektet særligt relevant, hvis man lægger vægt på åbenhed, europæisk datasuverænitet, mulighed for lokal drift og en stærkere repræsentation af dansk og andre europæiske sprog. Som praktisk arbejdsredskab her og nu ser det dog endnu ikke ud til at være på niveau med de mest modne kommercielle løsninger.
Modenhed er den afgørende begrænsning
Det afgørende forhold er projektets modenhed. OpenEuroLLM’s egne leverancer viser, at de første modeller først er planlagt til juli 2026, mens de endelige modeller først er planlagt til januar 2028. Pr. marts 2026 befinder projektet sig derfor fortsat i en opbygningsfase. Det bør tages alvorligt. OpenEuroLLM skal ikke opfattes som en stabil plug-and-play-erstatning for en moden modeltjeneste endnu.
Et europæisk projekt med reel substans
Når det er sagt, er der reel substans bag projektet. OpenEuroLLM er et EU-finansieret konsortium med deltagelse af universiteter, virksomheder og HPC-centre, og ambitionen er bemærkelsesværdigt tydelig: åbne data, åben dokumentation, åben kode, åbne evalueringer og åbne modeller udviklet inden for en europæisk regulatorisk ramme. For danske brugere i eksempelvis undervisning, offentlig sektor eller konsulentarbejde med følsom dokumentation er det en væsentlig styrke, fordi det peger mod større gennemsigtighed og lettere audit end lukkede amerikanske black-box-modeller.
Det danske sprogperspektiv gør vurderingen mere kompleks
Fra et dansk perspektiv er sprogspørgsmålet centralt. Et beslægtet europæisk modelspor, EuroLLM-9B, understøtter dansk eksplicit, er frigivet under Apache 2.0 og er trænet på 4 billioner tokens. Det fremhæves især stærke oversættelsesegenskaber på tværs af europæiske sprog. Det er lovende, særligt i relation til oversættelse, flersproget undervisning og andre europæiske use cases.
Men her er det vigtigt at fastholde en nøgtern vurdering. Det er ikke det samme som, at OpenEuroLLM allerede er bedst til dansk i praksis. Der foreligger endnu ikke tydelig dokumentation for, at projektet samlet set leverer en førende og bredt dokumenteret dansk chatoplevelse. Samtidig peger danske benchmarkmiljøer på, at der eksisterer et særskilt dansk økosystem omkring foundation models, netop fordi dansk stadig kræver målrettet udvikling og evaluering. Det taler imod den lidt for lette antagelse, at “europæisk” automatisk betyder “stærk nok på dansk til alt”.
Endnu ikke en færdig arbejdsplatform
Også praktisk er det værd at holde fast i proportionerne. OpenEuroLLM fremstår endnu ikke som en færdig slutbrugeroplevelse. Den officielle platform beskriver mål, leverancer og community, men ikke en tydelig, moden chatplatform eller en standardiseret slutbruger-API. Hugging Face-aktiviteten viser ganske vist fremdrift, men peger foreløbigt mere i retning af et udviklings- og forskningsspor end et poleret produkt til daglig kontorbrug.
Et vigtigt parallelspor
Derfor er den mest rimelige konklusion efter min vurdering denne: OpenEuroLLM giver allerede nu god mening som et projekt at følge tæt og afprøve i udvalgte sammenhænge. Det gælder især, hvis man ønsker at reducere afhængigheden af amerikanske platforme, arbejde med lokal eller selvhostet AI, eller anvende sprogmodeller i kontekster, hvor åbenhed, dokumentation og compliance vejer tungt. Til gengæld giver det endnu ikke meget mening at skifte fuldt over, hvis man har brug for høj og stabil kvalitet i dansk faglig skrivning, stærk ræsonnering i komplekse opgaver, lav friktion og høj driftssikkerhed i daglig brug.
Min beskeden faglige anbefaling er derfor, at OpenEuroLLM på nuværende tidspunkt bør betragtes som et VIGTIGT parallelt spor snarere end som eneste spor. Det bør pilotsættes i udvalgte anvendelser, for eksempel oversættelse, dansk-engelsk-europæisk materiale, lokalt hostede eksperimenter og undervisningsnære use cases. Men en mere moden model bør fortsat være den primære løsning, indtil OpenEuroLLM’s egentlige modelreleases og benchmarks foreligger.
Det er med andre ord et projekt, man bør tage alvorligt allerede nu, men ikke et projekt, man uden videre bør lægge hele sin digitale praksis over på endnu.
- Udgivet i Konkurrence, Kunstig Inteligens, Organisation, Strategi
DarkBERT: Hvad betyder det for virksomhederne og kan sådan en “dark web-version” af ChatGPT true samfundet?
Mens AI-chatbots som ChatGPT vinder popularitet som effektive værktøjer til forbedring af kundeservice, rejser der sig bekymringer om potentialet for en mørk web-version af ChatGPT. Med det mørke webs udbredelse er der en risiko for, at chatbots kan programmeres til at udføre ulovlige aktiviteter. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt en mørk web-version af ChatGPT kan true samfundet som helhed.
ChatGPT’s potentiale og risici
ChatGPT, udviklet af OpenAI, er en kraftfuld sprogmodel trænet på store datamængder, der giver den evnen til at generere tekst, der er næsten identisk med tekst skrevet af mennesker. Den har fundet anvendelse inden for forskellige områder som kundeservice, oversættelse og kreativ skrivning. Men denne teknologis potentiale for misbrug og risici kan ikke overses.
Mens ChatGPT har mange anvendelsesmuligheder, er der en bekymring for, hvordan det kan udnyttes i en mørk web-kontekst. Mørk web-versionen af ChatGPT, kendt som DarkBERT, har potentiale til at automatisere ulovlige aktiviteter og sprede skadeligt indhold på en hidtil uset skala.
Det mørke webs udfordringer
Det mørke web er en del af internettet, der er utilgængelig for traditionelle søgemaskiner og kræver specialiseret software til adgang. Det er kendt for at være et fristed for ulovlige aktiviteter som våbensalg, distribution af børnepornografi og narkotikahandel. Samtidig tiltrækker det cyberkriminelle, der udnytter dets anonymitet til at udføre angreb og udnytte sårbarheder.
På det mørke web er oprettelsen af en mørk version af ChatGPT ikke urealistisk. Cyberkriminelle kan udnytte dens evne til at generere realistisk tekst og automatisere deres ulovlige aktiviteter. Denne automatisering kan omfatte alt fra phishing-svindel og social manipulation til spredning af skadeligt indhold og ekstremistisk propaganda. Dermed udgør en mørk web-version af ChatGPT en potentiel trussel mod samfundet.
Indvirkninger på danske virksomheder
Den potentielle fremkomst af en mørk web-version af ChatGPT som DarkBERT kan have betydelige indvirkninger på danske virksomheder. Med en stigende afhængighed af AI og chatbots til at forbedre kundeoplevelsen og effektivisere forretningsprocesser, kan en mørk web-version af ChatGPT true sikkerheden og integriteten af disse virksomheder.
En af de største bekymringer er, at cyberkriminelle kan udnytte DarkBERT til at udføre målrettede angreb mod danske virksomheder. Ved at automatisere ulovlige aktiviteter som phishing-svindel eller social manipulation kan chatbots programmere til at narre medarbejdere eller kunder til at afgive fortrolige oplysninger eller udføre skadelige handlinger. Dette kan have økonomiske konsekvenser og skade virksomhedernes omdømme.
Derudover kan en mørk web-version af ChatGPT også bidrage til spredningen af skadeligt indhold og misinformation. Hvis chatbots er i stand til at generere indhold, der er ulovigt eller skadeligt, kan danske virksomheder uforvarende blive involveret i distributionen af sådant indhold. Dette kan føre til retlige konsekvenser og skade virksomhedernes troværdighed og relationer til kunder og partnere.
For at imødegå disse indvirkninger er det afgørende, at danske virksomheder træffer passende foranstaltninger for at beskytte sig selv. Det indebærer implementering af stærke sikkerhedsforanstaltninger, herunder omfattende træning af medarbejdere i at genkende og håndtere potentielle trusler. Virksomheder skal også overveje at samarbejde med sikkerhedsekspertise og cybersikkerhedsfirmaer for at identificere og adressere eventuelle sårbarheder.
Endvidere bør danske virksomheder aktivt deltage i dialogen om regulering og retningslinjer vedrørende brugen af AI og chatbots. Det er vigtigt at sikre, at der er klare standarder og ansvarlighed for teknologiens anvendelse, og at der etableres effektive mekanismer til overvågning og håndhævelse.
Mens potentialet for en mørk web-version af ChatGPT rejser bekymringer, må danske virksomheder ikke lade sig afskrække fra at udnytte de positive muligheder, som AI og chatbots kan bringe. Ved at være proaktive og vedvarende opmærksomme på sikkerhed og ansvarlig brug af teknologi kan danske virksomheder forblive konkurrencedygtige og beskytte deres interesser i en digital verden.
Societale konsekvenser og behovet for handling
En ufiltreret mørk web-version af ChatGPT kan have dybtgående konsekvenser for samfundet. Spredningen af skadeligt og ulovligt indhold kan påvirke sårbare individerog grupper negativt. Der er et presserende behov for handling for at beskytte samfundet mod denne trussel.
For at beskytte samfundet mod potentielle trusler fra en mørk web-version af ChatGPT er det afgørende at handle proaktivt. Et effektivt samarbejde mellem myndigheder, teknologivirksomheder og cybersikkerhedsfirmaer er nødvendigt for at overvåge og bekæmpe ulovlig aktivitet på det mørke web. Der er også behov for udvikling af avancerede metoder til opdagelse og bekæmpelse af ondsindede chatbots og AI-baseret kriminalitet.
Yderligere oplysning og uddannelse af brugere om de potentielle risici ved interaktion med chatbots og onlineplatforme er også afgørende. Brugere skal være opmærksomme på de potentielle farer ved at interagere med chatbots på det mørke web og have den nødvendige viden til at beskytte sig selv.
Samtidig skal der strammes op på regulering og håndhævelse af love og bestemmelser, der vedrører online sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger. Det er vigtigt at etablere klare retningslinjer og ansvar for brugen af AI-baserede teknologier, herunder chatbots.
Spørgsmålet om en mørk web-version af ChatGPT er ikke til at ignorere, da det udgør betydelige risici for samfundet. Men ved at være opmærksomme på risiciene og træffe passende foranstaltninger kan vi beskytte samfundet og opretholde sikkerheden i en digital æra. Et proaktivt samarbejde på tværs af sektorer er afgørende for at håndtere udfordringerne og sikre, at teknologi som ChatGPT anvendes på en etisk og ansvarlig måde.
- Udgivet i Kunstig Inteligens