Flere kunder i butikken giver en særdelles god anledning til, at skabe en vedvarende kommunikation med din målgruppe og andre interessenter. Det er tilladt at bruge e-mails, SMS- og MMS-beskeder som kanaler, når du vil sende reklamemateriale til kunder. Der er dog betinget af at klare regler bliver overholdt. Man skal altid orientere kunden om, hvordan du vil bruge den oplyste e-mailadresse, og det skal klart fremgå hvordan kunden kan frabede sig markedsføringsmateriale via e-mail og sms.
For nogle år siden blev der indført en bestemmelse i markedsføringsloven, som forbød erhvervsdrivende at fremsende nogen form for reklame via e-mail til såvel andre erhvervsdrivende som private personer, med mindre modtageren forinden havde givet sit udtrykkelige og specifikke samtykke.
Mange erhvervsdrivende har opfattet dette forbud som en hæmmende, og der hersker en usikkerhed om hvad man må og ikke må og hvordan de faktiske forhold er givet. Det er faktisk noget nemmere at benytte sig af den moderne teknologi til reklamekampagner og lignende end mange tror.
Du må, som erhvervsdrivende, gerne sende reklamemateriale til dine kunder. Dette gælder på til privatpersoner og andre erhvervsdrivende (B2B). Dog skal du forud for afsendelse have modtagerens e-mailadresse og samtykke herom, typisk i forbindelse med anden handel eller lign.
Tre betingelser skal være opfyldt
1) Den første betingelse er, at ved modtagelsen af e-mailadressen, utvetydigt oplyser, at e-mailadressen vil blive brugt til fremsendelse reklamemateriale.
2) Den anden betingelse er, at du derudover kun må anvende e-mailadressen til relaterede kommunikation. Dette betyder i praksis at du kun må sende reklame for tilsvarende eller beslægtede varer eller tjenesteydelser. Det skal altså være den samme type varer eller tjenesteydelser, som den eller dem, kunden købte, da vedkommende opgav sin e-mailadresse. Hvis kunden eksempelvis har købt en computer, vil du kunne sende reklamer for anden beslægtede elektronik og relaterede ydelser, og altså ikke rejser, hotelophold og lign.
Grænsen for hvad der er/ikke er beslægtede varer og tjenesteydelser er en gråzone. Det vil derfor altid bero på en konkret vurdering i en given situation.
3) Den tredje betingelse er, at der skal, ved hver eneste henvendelse, oplyses om modtagerens mulighed for at frabede sig fremtidig henvendelse via mediet. Det kan eksempelvis fremgå på hjemmesiden, hvor kunden oplyser sin e-mailadresse. Desuden skal muligheden for at afmelde fremtidige henvendelser foreligge, hver gang modtager for tilsendt materiale, reklame-e-mails og lign. De samme regler er gældende for SMS og MMS som gælder her
Overtrædelse kan medføre bødestraf
Overtrædes bestemmelsen i markedsføringsloven, straffes overtrædelsen med bøde. Bødeniveauet bliver fastsat gennem retspraksis, og bliver ofte fastsat efter overtrædelsens omfang.