Hvor finder vi den rigtige viden? – Advisory Board, bestyrelse eller noget helt tredje?
Uanset om din virksomhed er ”ung” eller ”gammel”, om du er selvejende direktør eller bliver betalt for at drive virksomhedens aktivitet – er viden vigtig. Den rigtige viden er helt central forudsætning og oftest afgørende for succes. For en startup kan adgangen til den rigtige viden, eller mangel på samme, have afgørende betydning for om det lykkes, eller om projektet må dreje nøglen om og lukke ned.
Prøv at visualisere en trappe – hvor vi, i de nederste trin, finder uformelle kilder til viden. Disse kilder er billige, men samtidig ustabile alternativer. Ved ”ustabile” menes at man ikke kan regne med at kilden altid er til rådighed, når du og din virksomhed har brug for det. De øverste kilder er mere ressourcetunge. De er behæftet med flere omkostninger og mere bureaukratiske. Og på mellemtrinnene finder vi ”mellemvejen”. Her finder vi konsulenterne, medarbejderne og ”Advisory Boards”. Fordelen ved Advisory Boards er at denne kilde til viden er relativ stabil – og samtidig fleksible, ubureaukratisk og relativ billig i drift. Mange dygtige erfarende personler er villige til at engagerer sig i Advisory Boards uden decideret løn. Ofte ser man at ”betalingen” er en gratis frokost til møderne. Der er dog en helt central udfordring ved Advisory Boards – Det er afgørende at finde de helt rigtige personer, som kan motivere og skabe begejstre, både medlemmerne imellem, men også blandt andre interessenter.
I mange aspekter i livet gælder det altså om, at omgive sig med dygtige mennesker, som kan noget særligt og det er ikke anderledes i forhold til virksomheder. Vi bør derfor søge at omgive os med og sparre med dygtige mennesker, som kan bidrage til en positiv udvikling for virksomheden. Dette kan gøres på mange måder – og meget af det gør du sikkert allerede.
Det kan være at man er flere i ejerkredsen, som har forskelligartede viden og kompetencer, måske har man konsulenter tilknyttet en eller flere aktiviteter inhouse – eller måske er der ansat medarbejder med de fornødne kundskaber, som bidrager til virksomhedens succes og vækst. Disse løsninger er et spændende emne for sig – og vi vil ikke komme nærmere ind på det her.
Som mindre virksomhed eller måske endda en startup kan det være en stor ulempe at organisere sig med en professionel bestyrelse. Bestyrelsen er nemlig lovmæssigt reguleret og har en række ansvar som bestyrelsen SKAL overholde og leve op til. Det betyder oftest, at fokus er altovervejende på, at skabe og øge ”stakeholder value” – altså sorte tal på bundlinjen – samt fokus på de mange formelle love og regler der følger med ansvaret man har som bestyrelse. Fordelen er derved også ulempen ved en professionel bestyrelse. Derfor skal du vurdere om du og din virksomhed er klar til den transformation og strukturel formalisering – og måske endda fokusændring. At have en bestyrelse tilknyttet virksomheden er ofte en god løsning, når man er veletableret virksomhed med stabil driftsaktivitet, markedsposition, kundebase. I sådan et scenarie, vil den rigtige sammensætning af en professionel bestyrelse kunne skabe den ønskede positive udvikling og vækst.
Viden og sparring kan også søges blandt venner og bekendte i din private sociale omgangskreds. Vi kan ligeledes søge den fornødne viden i forskellige fora, såsom at være en del af netværk, fysisk eller online. Fordelen ved disse nævnte kilde til inspiration og viden er at det ikke koster alverden og at har en uformel karakter, men på den anden side, kan det uformelle blive en udfordring i forbindelse med vedvarende engagement. Derfor kan det være en fordel at søge mere ”committed” kilder til den fornødne viden og ekspertise.
- Udgivet i Iværksætteri, Organisation, Selvstændig
Satser din virksomhed på de rigtige projekter?
Rigtig mange virksomheder kæmper en hård kamp med at udtænke og implementere strategimodeller og vinderstrategier, der har til formål at skabe resultater.
Du skal ikke lede længe efter gode artikler, bøger og andet materiale, som beskriver hvordan strategi skal udformes, for at du og din virksomhed få succes. Og disse er oftest rigtig gode metoder og modeller, men der er omvendt lige så ofte forbavsende lidt fokus på det hårde arbejde der skal til for at virkeliggøre dem, drage nytte af dem og dermed få den ønskede succes. Der er mange vinkler på emnet her – og jeg lover ikke at dække det hele på dette korte indlæg. Det er ikke ladsiggørligt, men blot kort præsentere emnet.
Fagligt hedder det ”porteføljeledelse” og her med fokus på ”Projektudvælgelse”. Det går i alt sin enkelthed ud på at igangsætte, realisere og til tider at fastholde fokus på de rigtige projekter. Og hvad er så ”de rigtige” projekter?
Jo, kort sagt er det projekter som skaber værdi, har fokus på virksomhedens behov og fastholder den fastlagte strategiske kurs.
Praktisk set skal du skabe en evalueringsprocedure. Her skal du se på udvalgte kriterier, som gør det muligt at sammenligne projekterne på tværs og skaber overblik over projektets bidrag til ”virksomhedens behov” og værdiskabelse. For at muliggøre det er det vigtigt at opstille en række kriterier, som er vigtig for netop dig og din virksomhed.
Eksempler på sådanne kriterier til evalueringsproceduren kan være:
- Økonomiske nøgletal på projektet
- Omkostninger, herunder opstart og drift
- Indtægtsmuligheder
- Nødvendige investeringer, herunder ifm. systemer, kompetencer,
- Bidrag til virksomhedens mål og målsætning på kort og langt sigt
- Bidrag til opfyldelse af krav og ønsker fra interne og eksterne interessenter
- Vurdering af graden af usikkerhed på projektet
Angående det sidstnævnte, så identifikation af forskellige typer projekter også en vigtig rolle særligt, da disse nævnte projekttypeeksempler har forskellige niveauer af usikkerheder. De to faktorer som rammesætter projektets ”kompleksitet”, hvor omfanget og niveauet af kompleksiteten af projektet er betinget af graden af standardisering ved projektet samt, i hvor høj grad projektet har en klar definition af projektforløb (løbende leverancer). Derved peger succesraten også på virksomhedens organisation, eller rettere ”projektorganisationen” og hvorvidt du og din virksomhed råder over eller har adgang til viden, ressourcer og medarbejdere, der besidder omfattende faglige og tværorganisatoriske kompetencer.
(kilde: ilde: Attrup M. L. & Olsson J. R., “Power i Projekter og Portefølje”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Side 57 – Projekttyper – http://multikulturelprojektledelse.weebly.com/projekttyper.html )
Det er for mange af os vigtigt at søsætte projekter som er økonomisk bærdygtige. Dette er særligt vigtigt, fordi der i fleksible, adrætte og hurtigt reagerende virksomheder oftest ikke er tid og råd til projekter uden forretningsværdi. Derfor er det økonomiske aspekt en særlig faktor til vurdering af projektet.
Vi forsøger os samtidigt med, at styre gennem kompleksiteten og usikkerheden med systemer og til at sikre, at projekterne gennemføres til tiden med det rigtige indhold og inden for budgettet. Til syvende og sidst er det, det sunde fornuft samt kendskab til forretningen og branchen essentiel for, at nå i mål med at ”din virksomhed satser på de rigtige projekter”.
- Udgivet i Ansættelse, Iværksætteri, Organisation, Selvstændig
Omregistrering af dit selskab fra IVS til ApS – HVORDAN?
Inden den 15. oktober 2021 skal du omregistrere dit IVS til ApS. Gør du ikke det, så vil IVS´et blive tvangsopløst, og blive lukket ned på et tidspunkt efter april 2021.
Du skal have øje for forskellige ting i forbindelse med omregistreringen. Omregistreringen af et iværksætterselskab (IVS) er faktisk talt udelukkende en teknisk ting. Man skal ændre selskabets registrering hos Erhvervsstyrelsen. Man ændrer selskabets anpartskapital fra det nuværende (mindst kr. 1,-), således at den bliver mindst kr. 40.000,-
I den proces skal man dokumentere kapitalen i selskabet, typisk med en revisorerklæring, dog skal denne være maksimum 4 uger gammel. En anden mulighed er med et revideret regnskab for 2020.
Praktisk set skal du holde en generalforsamling, hvor bestyrelsen formelt beslutter at omregistrere selskabet, hvorefter vedtægterne ændres, blande andet med den ny forhøjede kapital. Derefter skal det hele anmeldes til Erhvervsstyrelsen – dette gøres på portalen www.virk.dk.
Så er selskabet juridisk set omregistreret til et anpartsselskab (ApS).
Selskabets CVR-nummer forbliver dog stadig det samme, da det udelukkende er en omregistrering af det selv samme selskab.
Ydermere skal du huske at ændre en lang række ting, typisk relateret til din kommunikation. Her kan nævnes ting som brevpapir, logo, kontrakter, markedsføringsmateriale. Altså alt materiale, digitalt som tryk, hvor der tidligere stod IVS, som jo fremadrettet skal stå ApS.
Hvornår du omregistrere er op til dig, men du behøver ikke vente til den 15. oktober 2021. Det kan sagtens gøres nu med det samme, men kapitalkravet på kr. 40.000,- skal naturligvis være tilstede.
Prisen for, at få lavet en omregistrering af IVS til APS variere noget. Dog kan man finde tilbud på nettet som typisk ligger på mellem kr. 4.000,- og kr. 10.000,-
Grunden til den relativ stor variation i priser ser vi grundet forskelligartede sager med forskellige grad af kompleksitet.
Slutteligt anbefales altid at tage kontakt til en fagkyndig person, som kan vejlede dig i disse spørgsmål.
Historisk set har minimumskapitalen for etablering af et ApS ændret sig over tid. Kapitalkravet har tidligere ligge på kr. 200.000,- kr. 125.000,- kr. 80.000,- kr. 50.000,- og nu er den landet på kr. 40.000,-
Grunden til at man fra politisk hold vælger at lukker ned for iværksætterselskaber (IVS´er) er, at det har vist sig, at selskabsformen har medført stigende fusk og bedrageri. Dette har været særligt nemt, da selskabet kunne etableres med blot én krone – og stadig var omfattet af reglen for begrænset hæftelse.
- Udgivet i Iværksætteri, Organisation, Selvstændig