Hvor finder vi den rigtige viden? – Advisory Board, bestyrelse eller noget helt tredje?
Uanset om din virksomhed er ”ung” eller ”gammel”, om du er selvejende direktør eller bliver betalt for at drive virksomhedens aktivitet – er viden vigtig. Den rigtige viden er helt central forudsætning og oftest afgørende for succes. For en startup kan adgangen til den rigtige viden, eller mangel på samme, have afgørende betydning for om det lykkes, eller om projektet må dreje nøglen om og lukke ned.
Prøv at visualisere en trappe – hvor vi, i de nederste trin, finder uformelle kilder til viden. Disse kilder er billige, men samtidig ustabile alternativer. Ved ”ustabile” menes at man ikke kan regne med at kilden altid er til rådighed, når du og din virksomhed har brug for det. De øverste kilder er mere ressourcetunge. De er behæftet med flere omkostninger og mere bureaukratiske. Og på mellemtrinnene finder vi ”mellemvejen”. Her finder vi konsulenterne, medarbejderne og ”Advisory Boards”. Fordelen ved Advisory Boards er at denne kilde til viden er relativ stabil – og samtidig fleksible, ubureaukratisk og relativ billig i drift. Mange dygtige erfarende personler er villige til at engagerer sig i Advisory Boards uden decideret løn. Ofte ser man at ”betalingen” er en gratis frokost til møderne. Der er dog en helt central udfordring ved Advisory Boards – Det er afgørende at finde de helt rigtige personer, som kan motivere og skabe begejstre, både medlemmerne imellem, men også blandt andre interessenter.
I mange aspekter i livet gælder det altså om, at omgive sig med dygtige mennesker, som kan noget særligt og det er ikke anderledes i forhold til virksomheder. Vi bør derfor søge at omgive os med og sparre med dygtige mennesker, som kan bidrage til en positiv udvikling for virksomheden. Dette kan gøres på mange måder – og meget af det gør du sikkert allerede.
Det kan være at man er flere i ejerkredsen, som har forskelligartede viden og kompetencer, måske har man konsulenter tilknyttet en eller flere aktiviteter inhouse – eller måske er der ansat medarbejder med de fornødne kundskaber, som bidrager til virksomhedens succes og vækst. Disse løsninger er et spændende emne for sig – og vi vil ikke komme nærmere ind på det her.
Som mindre virksomhed eller måske endda en startup kan det være en stor ulempe at organisere sig med en professionel bestyrelse. Bestyrelsen er nemlig lovmæssigt reguleret og har en række ansvar som bestyrelsen SKAL overholde og leve op til. Det betyder oftest, at fokus er altovervejende på, at skabe og øge ”stakeholder value” – altså sorte tal på bundlinjen – samt fokus på de mange formelle love og regler der følger med ansvaret man har som bestyrelse. Fordelen er derved også ulempen ved en professionel bestyrelse. Derfor skal du vurdere om du og din virksomhed er klar til den transformation og strukturel formalisering – og måske endda fokusændring. At have en bestyrelse tilknyttet virksomheden er ofte en god løsning, når man er veletableret virksomhed med stabil driftsaktivitet, markedsposition, kundebase. I sådan et scenarie, vil den rigtige sammensætning af en professionel bestyrelse kunne skabe den ønskede positive udvikling og vækst.
Viden og sparring kan også søges blandt venner og bekendte i din private sociale omgangskreds. Vi kan ligeledes søge den fornødne viden i forskellige fora, såsom at være en del af netværk, fysisk eller online. Fordelen ved disse nævnte kilde til inspiration og viden er at det ikke koster alverden og at har en uformel karakter, men på den anden side, kan det uformelle blive en udfordring i forbindelse med vedvarende engagement. Derfor kan det være en fordel at søge mere ”committed” kilder til den fornødne viden og ekspertise.
- Udgivet i Iværksætteri, Organisation, Selvstændig