Bør Europa gentænke sin digitale infrastruktur?

Vi står på mange måder over for et strategisk spørgsmål, som den nye geopolitiske virkelighed kalder på, at vi forholder os til. I den seneste tid er jeg blevet stillet et spørgsmål, som efter min vurdering er både relevant og principielt vigtigt:

Bør den geopolitiske virkelighed og den multilaterale økonomiske udvikling, vi ser tegne sig, få os til at genoverveje nogle af de valg, vi i Europa og Danmark har truffet i forhold til vores digitale infrastruktur?

Det gælder ikke kun klassisk it-infrastruktur og cloud-løsninger, men i stigende grad også kunstig intelligens og de digitale værktøjer, som kommer til at præge både arbejdsliv, institutioner og hverdagspraksis. Spørgsmålet er derfor ikke længere kun, hvilke løsninger der er mest effektive eller brugervenlige på kort sigt. Det handler også om afhængighed, datasuverænitet, robusthed, regulatorisk kontrol og om, hvorvidt Europa i tilstrækkelig grad råder over egne teknologiske alternativer på områder, som bliver stadig mere kritiske.

Derfor er OpenEuroLLM interessant

Det er i den sammenhæng, at OpenEuroLLM bliver interessant. Ikke nødvendigvis fordi projektet allerede nu udgør den bedste eller mest modne løsning til alle formål, men fordi det peger ind i en større strategisk diskussion: Bør Europa investere mere målrettet i egne åbne og flersprogede AI-modeller som en del af fremtidens digitale infrastruktur?

Set i det lys er vurderingen af OpenEuroLLM ikke blot et spørgsmål om modelkvalitet. Det er også et spørgsmål om teknologisk retning, europæisk handlekraft og den rolle, AI skal spille i en mere usikker geopolitisk og økonomisk virkelighed.

Strategisk stærkt, praktisk endnu ikke modent

Min vurdering er, at OpenEuroLLM på nuværende tidspunkt er mere interessant som strategisk retning end som færdig daglig arbejdsplatform. Set fra et dansk perspektiv er projektet særligt relevant, hvis man lægger vægt på åbenhed, europæisk datasuverænitet, mulighed for lokal drift og en stærkere repræsentation af dansk og andre europæiske sprog. Som praktisk arbejdsredskab her og nu ser det dog endnu ikke ud til at være på niveau med de mest modne kommercielle løsninger.

Modenhed er den afgørende begrænsning

Det afgørende forhold er projektets modenhed. OpenEuroLLM’s egne leverancer viser, at de første modeller først er planlagt til juli 2026, mens de endelige modeller først er planlagt til januar 2028. Pr. marts 2026 befinder projektet sig derfor fortsat i en opbygningsfase. Det bør tages alvorligt. OpenEuroLLM skal ikke opfattes som en stabil plug-and-play-erstatning for en moden modeltjeneste endnu.

Et europæisk projekt med reel substans

Når det er sagt, er der reel substans bag projektet. OpenEuroLLM er et EU-finansieret konsortium med deltagelse af universiteter, virksomheder og HPC-centre, og ambitionen er bemærkelsesværdigt tydelig: åbne data, åben dokumentation, åben kode, åbne evalueringer og åbne modeller udviklet inden for en europæisk regulatorisk ramme. For danske brugere i eksempelvis undervisning, offentlig sektor eller konsulentarbejde med følsom dokumentation er det en væsentlig styrke, fordi det peger mod større gennemsigtighed og lettere audit end lukkede amerikanske black-box-modeller.

Det danske sprogperspektiv gør vurderingen mere kompleks

Fra et dansk perspektiv er sprogspørgsmålet centralt. Et beslægtet europæisk modelspor, EuroLLM-9B, understøtter dansk eksplicit, er frigivet under Apache 2.0 og er trænet på 4 billioner tokens. Det fremhæves især stærke oversættelsesegenskaber på tværs af europæiske sprog. Det er lovende, særligt i relation til oversættelse, flersproget undervisning og andre europæiske use cases.

Men her er det vigtigt at fastholde en nøgtern vurdering. Det er ikke det samme som, at OpenEuroLLM allerede er bedst til dansk i praksis. Der foreligger endnu ikke tydelig dokumentation for, at projektet samlet set leverer en førende og bredt dokumenteret dansk chatoplevelse. Samtidig peger danske benchmarkmiljøer på, at der eksisterer et særskilt dansk økosystem omkring foundation models, netop fordi dansk stadig kræver målrettet udvikling og evaluering. Det taler imod den lidt for lette antagelse, at “europæisk” automatisk betyder “stærk nok på dansk til alt”.

Endnu ikke en færdig arbejdsplatform

Også praktisk er det værd at holde fast i proportionerne. OpenEuroLLM fremstår endnu ikke som en færdig slutbrugeroplevelse. Den officielle platform beskriver mål, leverancer og community, men ikke en tydelig, moden chatplatform eller en standardiseret slutbruger-API. Hugging Face-aktiviteten viser ganske vist fremdrift, men peger foreløbigt mere i retning af et udviklings- og forskningsspor end et poleret produkt til daglig kontorbrug.

Et vigtigt parallelspor

Derfor er den mest rimelige konklusion efter min vurdering denne: OpenEuroLLM giver allerede nu god mening som et projekt at følge tæt og afprøve i udvalgte sammenhænge. Det gælder især, hvis man ønsker at reducere afhængigheden af amerikanske platforme, arbejde med lokal eller selvhostet AI, eller anvende sprogmodeller i kontekster, hvor åbenhed, dokumentation og compliance vejer tungt. Til gengæld giver det endnu ikke meget mening at skifte fuldt over, hvis man har brug for høj og stabil kvalitet i dansk faglig skrivning, stærk ræsonnering i komplekse opgaver, lav friktion og høj driftssikkerhed i daglig brug.

Min beskeden faglige anbefaling er derfor, at OpenEuroLLM på nuværende tidspunkt bør betragtes som et VIGTIGT parallelt spor snarere end som eneste spor. Det bør pilotsættes i udvalgte anvendelser, for eksempel oversættelse, dansk-engelsk-europæisk materiale, lokalt hostede eksperimenter og undervisningsnære use cases. Men en mere moden model bør fortsat være den primære løsning, indtil OpenEuroLLM’s egentlige modelreleases og benchmarks foreligger.

Det er med andre ord et projekt, man bør tage alvorligt allerede nu, men ikke et projekt, man uden videre bør lægge hele sin digitale praksis over på endnu.

Læs mere
No Comments

EU–MERCOSUL er indgået. Hvad bør danske virksomheder gøre nu, helt konkret?

EU og MERCOSUL-landene har indgået en omfattende handelsaftale, som når den er ratificeret, vil reducere eller fjerne en lang række toldsatser og handelsbarrierer mellem Europa og Sydamerika. Aftalen er endnu ikke trådt i kraft, men for danske virksomheder er det netop nu, den begynder at få strategisk betydning.

Ratifikationsperioden er ikke et tomrum ellet tomgansgstid, men bør ses som “forberedelsestid”.

Fra afventning til forberedelse

Det første, virksomheder bør gøre, er at identificere de produkter eller ydelser, hvor told i dag reelt blokerer for markedsadgang i Brasilien. Det gælder især inden for industrikomponenter, maskiner, procesudstyr, medico, pharma og specialiserede B2B-løsninger, hvor efterspørgslen ofte findes, men hvor prisen efter told gør tilbuddet vanskeligt at konkurrere med lokale eller amerikanske alternativer. Her bør man ikke spørge “kan vi eksportere til Brasilien?”, men langt mere konkret. Hvilke 2–3 produkter ville ændre konkurrencedygtighed markant, hvis tolden blev reduceret eller fjernet? Det er disse produkter, der bør danne udgangspunkt for en egentlig business case, ikke et bredt markedsscreening. En anden mulighed ligger i at udvide sortimentet med komplimentere produkter.

Markedsadgang uden overambition

Dernæst bør virksomheder tage stilling til, hvordan de vil gå ind i markedet. Brasilien er et stort og komplekst marked med markante regionale forskelle, og succes afhænger ofte af lokal tilstedeværelse og relationer snarere end skala fra dag ét. En mere realistisk tilgang er at arbejde med én lokal partner eller agent, ét geografisk fokusområde og én eller to pilotkunder. Det gør det muligt at dokumentere levering, service og drift i praksis – noget brasilianske kunder og samarbejdspartnere lægger stor vægt på – uden at binde organisationen i en tung etablering. Erfaringen viser, at denne type markedsindgang ofte skaber bedre læring og hurtigere kommerciel afklaring end klassiske eksportstrategier.

Eksport er kun halvdelen af ligningen

Et tredje, og ofte undervurderet skridt er, at tænke aftalen ind i virksomhedens sourcing- og indkøbsstrategi og hele branchens forsyningskæde. For produktions- og handelsvirksomheder kan Brasilien være relevant som leverandør af råvarer, ingredienser eller halvfabrikata, som allerede indgår i europæiske værdikæder. Spørgsmålet er ikke kun pris, men robusthed. Kan brasilianske leverandører bidrage til større fleksibilitet, bedre forsyningssikkerhed eller mindre afhængighed af markeder, der er mere politisk eller logistisk ustabile? I en tid, hvor forsyningskæder er blevet et konkurrenceparameter, bør dette analyseres på linje med salgs- og vækstmuligheder.

Brug tiden på viden og relationer, ikke på compliance

Endelig bør virksomheder bruge tiden nu til at opbygge viden og relationer, ikke til at skrive compliance-manualer. Det handler om at forstå kundebehov, markedslogik, distributionsformer og beslutningsprocesser, ikke om at forudsige den præcise ratifikationsdato. Når aftalen træder i kraft, vil vinduet for forberedelse være lukket, og fokus vil være på eksekvering.

Fra politisk aftale til kommerciel virkelighed

EU–MERCOSUL-aftalen ændrer ikke markeder fra den ene dag til den anden. Men den ændrer spillereglerne. De virksomheder, der bruger ratifikationsperioden til at træffe konkrete, prioriterede valg, vil stå markant stærkere, når aftalen går fra politisk beslutning til kommerciel virkelighed.

Læs mere
No Comments

EU–MERCOSUL-aftalen: Et strategisk gennembrud og en konkret åbning mod Brasilien

Efter mere end 25 års forhandlinger har EU og MERCOSUL-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) nu underskrevet en frihandelsaftale, der når den er ratificeret, vil skabe et af verdens største integrerede handelsområder. Aftalen sigter mod gradvist at fjerne omkring 90% af toldbarriererne mellem blokkene og omfatter et marked på over 700 millioner mennesker.

Det er i sig selv historisk. Men det er også (mere interessant) praktisk. Aftalen adresserer nogle meget konkrete friktioner i handlen med Brasilien, som i dag gør europæiske produkter dyrere og mere bureaukratisk tunge at få ud i markedet. EU-Kommissionen peger på, at MERCOSUL i dag har høje toldsatser på netop de varekategorier, hvor EU (og Danmark) står stærkt, eksempelvis biler og bildele (op til 35%), tekstiler (35%), lædersko (35%) og en række fødevarer og industrivarer.

Samtidig er timing ikke tilfældig. Handelsdagsordenen er blevet mere volatil, og USA’s handelspolitik under præsident Trump har igen gjort told til et politisk instrument. I januar 2026 har Trump eksempelvis truet europæiske lande, herunder Danmark med eskalerende toldsatser, hvilket i sig selv illustrerer den strategiske værdi i at sprede handelsafhængighed og styrke alternative markeder.

Hvorfor Brasilien er kernen i potentialet

MERCOSUL er en blok, men Brasilien er tyngdepunktet. Landet har ca. 212 mio. indbyggere og et stort, differentieret forbrugermarked samt en industri- og energisektor, der er i gang med modernisering og grøn omstilling.

For danske og europæiske virksomheder er pointen ikke blot “adgang til et nyt marked”. Pointen er adgang til et marked, hvor efterspørgslen i mange segmenter matcher europæiske styrkepositioner: sundhed, industriel effektivitet, vand og miljø, energi, fødevaresikkerhed, logistik og kvalitet/robusthed i drift.

Det er også værd at notere, at EU allerede er en meget vigtig handelspartner for Brasilien, og at EU’s import fra Brasilien er betydelig, især inden for landbrugsprodukter, olie og mineraler. Ifølge EU’s egen oversigt udgør landbrugsprodukter ca. 38% af Brasiliens eksport til EU, olie ca. 26% (bl.a. med en opgjort værdi på €11,9 mia. i 2024), og mineraler omkring 10% (fx jernmalm).

Aftalen er derfor ikke en “teoretisk åbning”, men en ramme der kan flytte volumen og vilkår i allerede eksisterende handelsstrømme – og gøre dem billigere, hurtigere og mere stabile.

Eksportmuligheder: Hvad kan Danmark/EU konkret vinde i Brasilien?

1) Industriprodukter og B2B-løsninger: Fra “dyrt” til “konkurrencedygtigt”

Aftalens kerne er nedtrapning og fjernelse af told på en meget stor del af EU’s vareeksport til MERCOSUL. EU’s Q&A fremhæver, at aftalen vil fjerne importtold på over 91% af EU’s vareeksport til MERCOSUL over tid, og at det særligt rammer de sektorer, hvor tolden i dag er en reel markedsbarriere.

Det betyder i praksis, at:

  • europæisk maskineri, procesudstyr og industrikomponenter kan lande med bedre totaløkonomi

  • europæiske leverandører i højere grad kan konkurrere på værdi frem for “pris plus told”

  • distributionsmodeller kan ændres (fx mere direkte salg, færre kompenserende mellemled)

For Danmark er det interessant, fordi vores eksportprofil til Brasilien allerede er tungt B2B-orienteret. OEC-data peger på, at Danmarks største eksport til Brasilien i 2023 bl.a. var “packaged medicaments” (lægemidler) (~$481M), enzymer (~$98M) og pesticider (~$66,5M).
Det er ikke små nichevarer. Det er produktkategorier, hvor toldlettelser, forudsigelige handelsregler og enklere grænseprocedurer typisk kan mærkes direkte på bundlinjen – enten som højere margin eller højere hitrate i udbud.

2) Pharma, medico og life science: Skala + behov + betalingsvilje

Brasilien har et stort sundhedsmarked, hvor både offentlige og private aktører køber ind, og hvor kvalitetskrav og dokumentation spiller en rolle. Når told og handelsfriktion reduceres, bliver europæiske produkter (og danske styrkepositioner inden for lægemidler, enzymer og beslægtede bioindustrier) relativt mere attraktive.

Derudover nævner dækningen af aftalen, at MERCOSUL-landene også åbner for mere lige adgang til offentlige udbud for europæiske virksomheder, hvilket er centralt i sektorer som sundhed, infrastruktur og forsyning.

3) Grøn omstilling, energi og robust drift: “Danish proof” som salgsargument

Brasilien er både en energistormagt og et land, der investerer i modernisering af elnet, logistik, havne, industriproduktion og ressourceeffektivitet. Det er et område, hvor danske virksomheder typisk kan sælge:

  • energieffektivisering, styring og automatisering

  • vandbehandling, lækagekontrol, procesoptimering

  • vedvarende energikomponenter og servicekoncepter

  • maritime løsninger, kølekæder og logistik

Aftalen løser ikke alt. Men den flytter den økonomiske og administrative tærskel, så “total cost of ownership” bliver et mere retvisende konkurrenceparameter, og det er ofte en fordel for leverandører, der kan dokumentere driftssikkerhed.

Importmuligheder: Hvad kan EU/Danmark konkret vinde ved mere handel fra Brasilien?

Det er let at gøre frihandel til en ensidig eksportfortælling. Men Brasiliens rolle i europæiske værdikæder er allerede central – og kan blive mere strategisk med bedre rammevilkår.

1) Fødevarer og ingredienser: Stabilitet i forsyningen

Brasilien er blandt verdens største leverandører af en række landbrugsvarer og ingredienser, som indgår i europæisk fødevareproduktion og -forbrug, fx kaffe, soja/sojaprodukter, sukker samt animalske produkter.
For danske og europæiske virksomheder handler det om:

  • mere robust sourcing (diversificering)

  • mere forudsigelige handelsregler og toldspor

  • mulighed for at forhandle længere kontrakter, fordi “grænserisiko” falder

2) Industrielle råvarer, mineraler og pulp: Input til europæisk industri

EU fremhæver Brasilien som en væsentlig leverandør af mineraler (fx jernmalm) og som en vigtig aktør på råvare- og energiområdet.
Det påvirker blandt andet:

  • stål- og metalværdikæder

  • papir/pulp og emballage

  • industriproduktion, hvor inputpriser og leveringstider betyder alt

Og i en verden med mere geopolitisk friktion er der en klar logik i at reducere “single-source risk” ved at have flere stabile, regelbaserede handelskanaler.

Den geopolitiske pointe: Mindre afhængighed af USA’s luner

Man behøver ikke være frihandelsromantiker for at se mønsteret: Når USA igen bruger told som forhandlingsvåben, bliver handelspolitik en risikofaktor i sig selv. Seneste udmeldinger og trusler om told mod flere europæiske lande, herunder Danmark illustrerer, hvor hurtigt spilleregler kan blive politiseret.

EU–MERCOSUL-aftalen er i den optik et robusthedsgreb. Det er et forsøg på at udvide manøvrerummet, sikre mere forudsigelige handelsruter og styrke en regelbaseret orden, hvor virksomheder kan planlægge.

Hvad bør danske virksomheder gøre nu?

Aftalen er underskrevet, men kræver ratifikation i EU og i MERCOSUL-landene, før den får fuld effekt.
Det betyder ikke, at man skal vente. Det betyder, at man bør forberede sig.

Tre konkrete, kommercielle skridt, uden at gøre det til en compliance-øvelse:

  1. Identificér 2–3 produkter/ydelser hvor told i dag er “deal breaker”
    Hvis toldreduktion kan ændre jeres prisposition markant, er det nu, casen skal bygges.

  2. Brug “market entry light”: partner/agent + pilotkunde + dokumentation
    Brasilien belønner ofte dem, der kan dokumentere drift, levering og service. Start småt, men seriøst.

  3. Tænk både salg og sourcing
    Hvis I er produktions- eller handelsvirksomhed: Hvilke brasilianske input kan give jer en bedre og mere robust forsyning (ingredienser, råvarer, halvfabrikata)?

Læs mere
No Comments