Giv dit budskab vinger
Kommunikation i øjenhøjde
Dit sprog skal (for det meste) ALDRIG dække for dit budskab. Det er naturligvis ofte ganske problematisk, at slå noget fast med ALDRIG som fortegn – vi kan jo typisk finde en række undtagelser, som bekendt bekræfter reglen. Dog vil jeg undlade at komme nærmere ind på disse i denne korte artikel og i stedet slå et slag for, at budskabet ikke må sløres på bekostning af sprog- og ordvalg.
I tråd med Bo Fibigers, institut for information- og medievidenskab, Aarhus Universitet, betragtning om kommunikationsprocessens vigtige bestanddele mener jeg også, at formålet og hensigten hos afsenderen skal forstås snævert i relation til modtagers forståelse af og reaktion på kommunikationen.
Vi må altså som formidler tage højde for modtagers logik, præmisser og forståelsesramme.
Særligt inden for den offentlige sektor er det desværre afsenders logik der oftest er i rampelyset. Ved eksempelvis en afgørelse af en sagsbehandling slår vi typisk op på sidste side for at læse konklusionen og først derefter tager vi hul på side ét med argumenterne for konklusionen.
“budskabet ikke må sløres på bekostning af sprog- og ordvalg”
Som modtager er vi nemlig mest interesseret i konklusionen. I denne sammenhæng betyder det store fokus på afsender overvejende dårligere kommunikation og dårligere borgerservice. Men for en privat virksomhed kan en sådan vægtning af afsender hurtig komme til at betyde udgifter, tab af omsætning og forringet markedsandele. Hvilken logik trækker du på når du kommunikerer – afsender eller modtager? For at udpensle min klar pointe med ovenstående, er det af al betydning, at vi som afsender indtænker vores position og er opmærksomme på vores modtager. Sæt dit budskab fri ved ikke at, gå op i smarte vendinger, men derimod receptionen af dit budskab.
Skal din kommunikation bero på tilfældighed? Nej, vel!
I en gammel vending hedder det ”Præsten holdte en tale og sagde ingenting…” Vi kender sikkert allesammen oplevelsen af, at stå tilbage med tankerne; Hvad vil vedkommende egentlig med det her? Og en sådan tanke kan skyldes mange ting, bl.a. at forfatteren ikke har gjort sig klare tanker om sit budskab, ikke har tænkt på sin målgruppe eller har stillet sig selv, frem for modtager, i rampelyset. Et klart sprog, der understøtter budskabet er både engagerende og relationsskabende. Kun med et bevidstblik for modtager vil du kunne gøre dit budskab relevant – uden, at det skal bero på en tilfældighed.
- Udgivet i Branding, Kommunikation
Skal du ansætte til din travle periode?
Skal du sæsonansætte?
Mange brancher er sæsonpræget og oplever øget aktivitet i forskellige perioder. Derfor kan der være behov for at ansætte ekstra personale for en kortere periode. Udover erfaring om hvornår netop din branche oplever øget aktivitet, kan der være ekstraordinereforhold, som påvirker netop din afsætning. Der gælder særlige regler for midlertidige ansættelser. Dette er gældende for både arbejdsgiver og medarbejder. For at kunne håndtere ansættelsesforholdet rigtigt an fra start skal man kende dem disse forhold, så man ikke ender i en uønsket situation.
Hvor lang er en midlertidig ansættelse?
Du kan godt ansætte ekstra assistance til udførelse af arbejde af midlertidig karakter, hvis bare ansættelsesforholdet ikke varer ud over tre måneder. Dog skal det er præciseres skriftligt i ansættelsesaftalen, at der er tale om arbejde i en given midlertidig periode, og som nævnt ikke varer mere end højst de tre måneder.
Hvad med opsigelsesfristen?
Når du har ansat en medarbejder midlertidigt, gælder der ikke nogen opsigelsesfrister. Dette betyder, at både du som arbejdsgiver og arbejdstager kan til hver en tid bringe ansættelsesforholdet til ophør – og tilmed uden varsel.
Lønforhold
I Danmark er det arbejdsmarkedet og markedskræfterne som bestemmer lønniveauet. Medmindre du som arbejdsgiver følger en overenskomst og derved er bundet af den, står det frit for at aftale aflønning med arbejdstager. Der findes altså ikke krav om, at der skal betales tillæg mv. i tilfælde af aftenen- og weekendarbejde eller lign. Du bør dog altid præcisere arbejdsforhold, lønforhold mv. i ansættelsesaftalen.
Skal der også udbetales feriepenge og løn under sygdom?
Midlertidige ansættelsesforholdet er i derudover omfattet af reglerne i funktionærloven. Det betyder, at der skal indbetales feriepenge til medarbejderens feriekonto i overensstemmelse med de gældende regler. Ydermere skal der også betale løn under medarbejderens sygdom mv. Dog skal vi huske her at medarbejderen kan opsiges. Det er muligt i dette tilfælde grundet opsigelsesmuligheder uden varsel.
Få lavet en ansættelseskontrakt – andet kan blive dyrt
Det er meget vigtigt for dig som arbjedstager, at få udarbejdet en skriftlig ansættelseskontrakt, som angiver alle væsentlige punkter vedrørende ansættelsesforholdet. Hvis der ikke foreligger en ansættelseskontrakt, risikerer du at skulle betale 10.000 kroner til den arbejdstager for misligholdelse af loven om ansættelsesvilkår. Desuden kan det blive vanskeligt ved at bevise, at der faktisk er tale om et midlertidigt ansættelsesforhold, som kan bringes til ophør uden varsel uden det skriftlige dokument.
- Udgivet i Ansættelse, Organisation
Micro og små virksomheder – Pas på konkursen
Minimer risiko for konkurs
Det er farligt at være lille virksomhed i Danmark. Her i 2014 oplever vi en betydelig stigning i konkurser, især for micro og små virksomheder, som lider af en generel ringere soliditet.
Ifølge Danmarks statistik er antallet af virksomheder som bukker under for presset og må gå konkurs steget med 50 pct. siden starten af den finansielle krise. Når vi sammenligner os med vores nærmeste naboer, har virksomheder i f.eks. Norge, Sverige og Tyskland bedre chancer for overlevelse. Det fremgår af analysen udarbejdet af Copenhagen Economics, at antallet af konkurser i vores nabolande har mere eller mindre været uændret i perioden fra 2007 og frem til i dag. , hvilket står i skærende kontrast til de forhold man oplever i Danmark i samme periode.
Der er forskellige politiske holdninger til faktorer som er medvirkende til denne trend, men iværksætteren kan også gøre mere for at minimere risikoen for konkurs. Her er tre hurtige råd.
1) Lav et udførligt og realistisk budget over opstart og drift.
Budgettering er en svær øvelse, men yderst nødvendig for at øge chancen for et vellykket iværksætterprojekt. I regn alle tænkelige indtægtskilder og omkostninger, store som små og vær realistisk. Er du i tvivl om hvor stor et beløb er eller om en given post er relevant, så træk budgettet overvejende over mod ”pessimismen”. Det er bedre at blive overraskelse over lavere omkostninger eller højre indtjening end omvendt.
2) Strukturer din indsats både før og efter opstart.
Som iværksætter og ildsjæl vil man ofte alt på en gang, hvilket sætter fokus på selverkendelse, som her er i højsæde. Erkend og udnyt dine stærke sider, men lige så vigtigt dine mindre stærke sider. Find ud af om der er brug for hjælp fra den ekstroverte udfarende personlighed til salget, den reflekterende personlighed til kreativ udvikling eller strukturelle personlighed til administration. Når alle gør hvad de er bedst til bliver produktet også af bedste kvalitet.
3) Overhold aftaler og forventningsafstemning.
Hold hånd i hanke med den forventningsafstemning som er indgået med dig selv og dine nærmeste. Vi ved at det kræver hårdt arbejde at være selvstændig, men faktisk er man først rigtigt klar over det når man sidder i situationen, eller selv har oplevet det. Mind dig selv og dine nærmeste om hvad man aftalte om indsats og omkostninger ved processen og hold ved det.
En ting er sikkert – det bliver hårdt, men den som overlever er den som vil det mest.
- Udgivet i Iværksætteri, Selvstændig